Der vil snart komme to gratis kurser, et til guitaren og et til ukulelen, og de vil begge hedde Før du starter på... og så det respektive instrument.

De vil begge gå ud på det samme, som næsten fremgår af titlen. Når man vil til at starte med at spille et instrument, så er der så mange ting man spørger om. Hvilket instrument skal jeg købe? Det er nok det første man spørger om, men ellers også: hvordan kommer jeg i gang? Har jeg nogen ting, der hindrer mig i at kunne spille eller lære det? Hvor hurtigt kan man lære det? Hvilket tilbehør skal jeg købe?

Derudover er der nogen ting musikeren gerne skal kunne udover det at spille, men som ofte bliver forsømt. Hvordan vedligeholder jeg instrumentet og passer på det? Hvordan skifter jeg strenge? Hvordan stemmer jeg? Hvordan får jeg en ordentlig siddestilling?

Alt dette vil de to kommende gratiskurser tage op. I øjeblikket er jeg ved at optage og redigere videoer til det. Med det håber jeg at kunne hjælpe de kommende guitarister/ukulelespillere med de vanskeligheder, der er i starten.

Efter det håber jeg at kunne få et decideret begynderkursus op at stå.